Home>Ledige job>Devoteam Consulting søger konsulenter til vores Risk & Security-team

Devoteam Consulting søger konsulenter til vores Risk & Security-team

Digital Consulting Permanent contract Denmark

Jobbeskrivelse

Er du en fritænker, der hele tiden vil blive klogere og brænder du for at dele ud af din viden og erfaring? Vil du arbejde med branchens dygtigste konsulenter og gøre en forskel hos nogle af Danmarks største virksomheder?

I vores Risk & Security-team har vi har stor succes med at gå nye veje. Danske virksomheder har ikke brug for endnu et konsulenthus, der bygger papirtigere. Derfor gør vi ting anderledes, og vi sørger for at levere brugbare løsninger, der fungerer i praksis og i dagligdagen.

Har du lyst til at være med i et team, hvor vi udfordrer det bestående? Så har vi stillingen til dig!

I denne stilling er du i centrum af et af vores tids største it-udfordringer: Håndtering af den stigende sikkerhedstrussel. Vi bevæger os i krydsfeltet mellem sikkerhedsdiscipliner og ITIL, hvor der er god synergi mellem de to områder. Det betyder, at din faglige viden om informationssikkerhed bliver sat i en forretningsmæssig kontekst, hvor du skal evne at kunne sætte dig i kundens sted; forstå kundens problemstilling, udfordre og inspirere kunden og finde nye løsninger.

Du vil arbejde med spændende projekter hos nogle af Danmarks mest ambitiøse private og offentlige virksomheder. Her vil du være med til at effektivisere og operationalisere kundernes informationssikkerhed med henblik på at højne niveauet.

Du vil bl.a. arbejde med:

  • ISO27001-implementeringer
  • EU-persondataforordningen i praksis
  • Beredskabsplanlægning og afprøvninger
  • Automatisering af sikkerhedsprocesser
  • Risikovurderinger af bl.a. cloud tjenester
  • Ledelse og styring af roller og rettigheder
  • Sikkerhedskrav i udbud og kravspecifikationer
  • Omsætning af sikkerhedsteori til anvendelig praksis

Hvem er vi?
Vi er et specialiseret team, der alle har en robust faglig ballast og relevant erhvervserfaring. Vi udfordrer både det etablerede og kunder. Vi bilder os aldrig ind at have den ultimative model, men kigger altid på tingene fra anden vinkel, og udfordrer den almindelige praksis. Derfor er vi ikke kun fagnørder, men har meget forskellige baggrunde, fra iværksætter over ingeniør til bygningsarkitekt. 

Læs mere om os her.

Kvalifikationer

Du er/har:

  • Er uddannet ingeniør, datalog, Cand.IT eller tilsvarende.
  • Er flydende i dansk og engelsk; skrift og tale.
  • Har mindst 5 års erfaring som Compliance Consultant, Risk Consultant, intern revisor, Controller eller konsulent med ansvar for salg og udførelse af lignende opgaver.
  • Har praktisk erfaring med at analysere, designe og implementere indenfor områder som:
    • Compliance
    • Security Policy
    • Security Awareness
    • Risk Management
    • Identity and Access Management
    • Business Continuity and Disaster Recovery
    • Projekt- og programledelse
    • It-anskaffelser.
    • Leverandørstyring.
    • It-governance.
  • Kendskab til ITIL og Service Management Systemer
  • Er knivskarp i dine afdækninger og analyser
  • Formidler klart og præcist i skift og tale
  • Er engageret i dine kunder, hvad enten de er interne eller eksterne, og evner at skabe en relation, som når ud over det faglige omdrejningspunkt
  • Er kendt for at holde overblikket
  • Er teamplayer

Hvem er Devoteam?
Du bliver en del af et stærkt og enestående konsulentteam, der brænder for at levere rådgivning og løsninger af høj kvalitet hos vores kunder. Alle konsulenter har et højt fagligt niveau og vi servicerer kunder i Danmark og udlandet. Du tilbydes et job, hvor du kommer til at deltage i nogle af Danmarks mest spændende og udfordrende projekter. Devoteam er en arbejdsplads med et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø, med et stærkt fokus på karriereudvikling og gode muligheder for løbende kompetenceudvikling.

Devoteam er en del af Devoteam Group med godt 4.100 ansatte i 17 lande. I Danmark er vi knapt 100 ansatte med base på Lyngbyvej 2 på Østerbro i København. Vi er et af Danmarks førende konsulenthuse og rådgiver i feltet mellem forretning og teknologi. Rådgivningsområderne omfatter bl.a. strategi, procesoptimering, projekt- og forandringsledelse, anskaffelser (herunder EU-udbud), it-arkitektur, business intelligence, it-sikkerhed, it-governance, telerådgivning samt implementering af it service management værktøjer.

Ansøgning:
Har du brug for nye udfordringer, hvor høj faglighed er en forudsætning og nytænkning er en nødvendighed, så lad os høre fra dig.

Send din ansøgning og CV allerede i dag til HR Manager Helle Mørck på hr.mail.dk@devoteam.com. Vi kalder løbende kandidater til samtale.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte

  • Frederik Helweg-Larsen, Expert Director, tel. 40576828, fhl@devoteam.com.
  • Jørgen Papadopoulos, Expert Director, tel. 22712846, jpa@devoteam.com.
Ansøg

Kontakt

Helle Morck

HR Manager

Linkedin
whatsapp