Hjem>Ledige job>ServiceNow konsulenter til Devoteam Globicon - Århus

ServiceNow konsulenter til Devoteam Globicon - Århus

Digital Consulting Permanent contract Denmark

Jobbeskrivelse

 

Vil du arbejde med branchens dygtigste konsulenter og gøre en forskel hos nogle af Danmarks største virksomheder?

Vi søger tekniske ServiceNow konsulenter til vores kontor i Århus, som drømmer om at gøre en forskel hos nogle af Danmarks største virksomheder med Danmarks mest erfarne konsulenter ved sin side. Uanset om du er i starten af din karriere eller erfaren seniorkonsulent, hører vi meget gerne fra dig.

Danmarks største Service Management-hus

I Devoteam | Globicon arbejder vi med Service Management, Robotics og IT Cost Optimization hos nogle af Danmarks største og mest komplekse virksomheder. Vi sælger, implementerer og supporterer løsninger baseret på ServiceNow, Micro Focus, CA, Automation Anywhere og Apptio. Vi har fart på, og er bl.a. den største ServiceNow partner og eneste Automation Anywhere-partner i Danmark. Vi har implementeret løsninger hos virksomheder som Nets, Arla, Topdanmark, Ørsted, DSB, COOP og Region Hovedstaden.

Hvad kommer du til arbejde med?

Som konsulent hos os forventer vi, at du hurtigt går ind og tager ansvar i konkrete opgaver hos vores kunder. Du er fra starten med i projekterne, og er en central del af teamet.

Vi forventer, at din tekniske viden er i top, og at du har dine konsulentfærdigheder eller -potentiale i orden. Relevante produktspecifikke certificeringer inden for ServiceNow og viden om internationale bedste praksis og rammeværk såsom ITIL er en fordel, men du modtager også løbende træning.

Dine ansvarsområder i projekterne er bl.a.: 

  • Udvikling og konfigurering af løsninger som understøtter kundens processer 
  • Facilitering af møder og workshops med kunder 
  • Specificering af processer baseret på kundeinteraktion 
  • Design af processer baseret på specifikationer  

Du elsker den spændende, alsidige og til tider hektiske hverdag, der følger med konsulentrollen. Er du i starten af din karriere, er det afgørende, at du befinder dig godt i teknisk komplekse miljøer, og at du i gruppesammenhæng skaber fremdrift og ofte havner i en ledende rolle. Er du erfaren konsulent, har du en væsentlig faglig ballast og indgående kendskab til forskellige typer af systemlandskaber. Du trives som eksperten, virksomhederne tilkalder for at få orden på tingene, og formår at bringe din tekniske ekspertise og dine konsulentfærdigheder i spil på optimal vis i dine projekter. Som følge heraf har du en dokumenteret ”track record” med høj kundetilfredshed.

Kvalifikationer

Hvem er du?

Du brænder for at skabe gode, brugbare løsninger, og du sætter dig gerne selv ned og udvikler og implementerer systemløsninger hos kunderne.

Du er/har: 

  • Uddannet cand.it, ingeniør, datalog eller tilsvarende 
  • Konsulenterfaring fra IT Service Management-branchen
  • Erfaring med ServiceNow eller lignende ITSM-systemer
  • God til at konfigurere løsninger 
  • Erfaring med JavaScript, HTML, C# eller lign.
  • Nemt ved at sætte dig ind i nye ting, systemer og teknologier 
  • God til at håndtere skiftende arbejdsmiljøer, da vi ofte arbejder on-site hos kunderne
  • Udadvendt og har gode sociale egenskaber 
  • Stærke analytiske evner
  • Gode formidlingsevner i skrift og tale
  • Flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale

Hvem er vi? 
I Devoteam | Globicon er vi et ungt hold på 45+ konsulenter og sælgere. Vi har et fantastisk sammenhold, hvor der både er plads til sjov og hårdt arbejde. Vi er meget nede på jorden, og har en pragmatisk tilgang til tingene samtidig med, at vi er ambitiøse og får meget fra hånden. 

 
Har du spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte vores chef i Jylland, Torben Lauridsen på telefon +45 2327 0054 eller e-mail torben.lauridsen@devoteam.com eller Operations Manager, Katja Persson på telefon +45 6171 6330 eller e-mail katja.persson@devoteam.com, hvis du har spørgsmål. 

Ansøg

Kontakt

Katja Persson

Operations Manager

Linkedin
mail