Bliv #DigitalTransformaker

Konsulent til Information Management / Data governance / Enterprise Content Management

København • Denmark

Ansættelsestype

Full-time

Profil

Digital Consulting

Jobbeskrivelse

Brænder du for Information Management, digitaliseringsprojekter og analyse af forretningen?

Kunne du tænke dig at være med til at gennemføre spændende projekter og være en del af et internationalt konsulenthus med et godt fagligt miljø, udviklende opgaver og ikke mindst et uhøjtideligt og rart arbejdsmiljø med stor frihed i arbejdstilrettelæggelsen? Så er du måske en af Devoteams nye konsulenter.

Jobbet
Du tilbydes et selvstændigt og spændende job med mulighed for at tilrettelægge og præge din egen hverdag. Du vil være med til at påvirke udviklingen af vores rådgivningskoncepter i samspil med markedets dygtigste konsulenter inden for bl.a. Information Management, Content Management og digitalisering generelt. Du bliver en del af et stærkt team af konsulenter, der brænder for deres faglighed og for at levere uvildig rådgivning af høj kvalitet hos vore offentlige og private kunder. Vi gør en forskel og markerer os i markedet. Bl.a. udgiver vi årligt ”ESDH|ECM-rapporten”.

Du kommer til at arbejde med it-projekter hos nogle af Danmarks største virksomheder i både den offentlige og private sektor. Projekterne er gerne komplekse og stiller derfor store krav til os som rådgivere. Du vil typisk indgå i et leveranceteam i tæt samarbejde med andre konsulenter – ofte som leveranceansvarlig projektleder.

Eksempler på typer af projekter, som du vil indgå i, er:

  • Udarbejdelse af strategi og handlingsplan for, hvordan kunden kan bruge data til at udvikle sin forretningen samt implementering af de prioriterede indsatser fra handlingsplanen.
  • Implementering af data governance, hvor udgangspunktet er en gap-analyse for at identificere de indsatser, som skal gennemføres. Typiske indsatser er etablering af roller og processer, samt udpegning af relevante dataområder.
  • Anskaffelse af en ECM-løsning med udgangspunkt i specifikke kundebehov, hvor Devoteams ”spiderweb” benyttes ved anskaffelsen. Efter anskaffelse af løsningen udføres en datamigrering. Ved hjælp af AI benyttes bl.a. ECM-løsningen, som datakilde til beslutningsstøtte.
  • En systemanskaffelse/genanskaffelse, med ansvar for behovsafklaringen, kravspecificeringen og udbuddet. Der vil være fokus på det, der giver forretningsmæssig værdi for kunden – gerne gennem et agilt forløb.
  • Analyse af kundens behov i forbindelse med en strategi om at anvende Microsoft 365, som grundlag for ”digital workplace” - herunder kravspecificering, identifikation af modelbrugere og udarbejdelse af løsningsdesign

Faglige kvalifikationer
Du har unikke kompetencer inden for Information Management. Desuden har du en stærk interesse for fx effektivisering gennem digitalisering, data management, records management og content management. Du har en god indsigt i it-løsningerne på området, og hvad de kan hjælpe kunderne med.

Du er god til at kommunikere og kan skrive og præsentere et budskab på en engagerende måde. Du kan kortlægge processer og har en viden, der gør dig i stand til at vurdere, hvor en proces potentielt kan digitaliseres.
Du har en solid projektledelses erfaring og mestrer flere faser i et projekt fx:

  • afholde workshops og afdække krav og behov
  • udbud og leverandørstyring
  • risikostyring og kvalitetssikring
  • planlægge og gennemføre test
  • undervise brugere
  • understøtte den organisatoriske implementering
  • planlægge og gennemføre styregruppemøder

Uddannelse
Du har en relevant akademisk uddannelse, fx Cand.Scient.Bibl, Cand.Scient.IT eller tilsvarende.

Sprogkundskaber
Du skal være flydende i dansk og engelsk i skrift og tale.

Din profil
I jobbet som konsulent forventes du at have et stort engagement og en god indlevelsesevne med respekt for andre. Det er afgørende, at du er en team-player og er nysgerrig og initiativrig. Du arbejder selvstændigt, fleksibelt og struktureret. Som person er du serviceminded, pligtopfyldende og initiativrig. Du er udadvendt, har gode faciliterings- og kommunikationsevner og er velformuleret i både skrift og tale. Du har et godt overblik, og du trives med at håndtere mange opgaver samtidigt.

Du skal desuden være analytisk skarp, kunne veksle mellem et både strategisk og detaljeret fokus samt have gennemslagskraft som rådgiver. Du skal kunne begå dig på alle niveauer hos en kunde – fra den øverste ledelse til praktikeren i supporten.

Helt centralt er, at du i udførelsen af dit arbejde, har fokus på, hvad der har værdi for kunden.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen eller Devoteam, er du meget velkommen til at kontakte Project Director Lene Kirk Schad på telefon 23 20 25 77 eller mail lene.kirk.schad@devoteam.com.

Om Devoteam
Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler og effektiviserer vi forretning og it. Med nytænkning og nutidige teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og it. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

Vores 200 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 7.600 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Du kan læse mere om Devoteam på https://dk.devoteam.com/

Kontakt

Talent Acquisition Team

Talent Acquisition Team