Bliv #DigitalTransformaker

Erfaren Konsulent til Inviso by Devoteam

København • Denmark

Ansættelsestype

Full-time

Profil

Digital Consulting

Jobbeskrivelse

VIL DU TAGE DIN DATA-EKSPERTISE TIL ET NYT NIVEAU? INVISO BY DEVOTEAM SØGER ERFARNE DATA-KONSULENTER

Big data og Business Intelligence er nøglen til succes, når vigtige beslutninger skal træffes. Virksomheder efterspørger konsulenter, der kan humanisere og omsætte data til værdiskabende resultater.

I takt med at flere virksomheder bliver bedre til at indsamle data, stiger behovet for at forstå, hvordan man bedst muligt omsætter store datamængder til forretningsværdi. Både når det gælder automatisering, rapportering og avancerede analyser.

Hos Inviso by Devoteam er vi eksperter i at hjælpe virksomheder med at få mere ud af deres data. Vi har allerede 90 højt specialiserede datakonsulenter på vores team - og vi vil gerne være flere.

Vi søger derfor erfarne konsulenter, der vil være med på holdet. Kan du omsætte data til viden, og formår du at skabe nye og vedvarende kunderelationer både med danske og internationale virksomheder, så er vi allerede godt på vej.

Vi forestiller os at:

  • Du har 3 års erfaring, eller mere, fra konsulentbranchen eller som analytiker, hvor du har arbejdet med større mængder data.

  • Du betegner dig selv som en ‘data-nørd’, der altid er opdateret på de nyeste tendenser.

  • Du har før været projektleder på både mindre og større projekter og ved hvordan man engagerer samarbejdspartnere, eksekverer og systematiserer.

  • Du har indgående erfaring med business intelligence. Gerne erfaring med SQL, Python m.v. og platforme som Azure, AWS eller GCP.

  • Du er nysgerrig af natur og kombinerer din strukturerede tankegang med kreativitet til at finde løsninger på problemer, du ikke har mødt før.

  • Du kan lide at møde nye mennesker og samarbejde i dynamiske teams med både kunder og kollegaer.

Vi tilbyder:

  • Et levende og energisk arbejdsmiljø hvor du arbejder tæt sammen med kompetente kollegaer og en bred vifte af forskellige kunder, der rangerer fra start-ups til C25-virksomheder.

  • En stejl læringskurve og muligheden for at være med til at drive nyskabende og originale løsninger.

  • Et afvekslende og spændende job i en voksende konsulentvirksomhed hvor to dage sjældent er ens, og hvor der er masser af mulighed for at blive udfordret fagligt.

  • En stærk virksomhedskultur med sociale arrangementer, sportsudvalg, kulturudvalg og muligheden for at blive en del af en sjov og ambitiøs familie af data-elskende konsulenter.

  • Gode perks; bl.a. muligheden for at deltage i konferencer, lækker frokost, gode barselsvilkår og et altid skab spækket med snacks.

Ansøgningsprocessen
Vi kører samtaler i to runder. Første samtale er et personligt interview med to af vores konsulenter. Hvis du bliver inviteret til anden samtale, vil du forud for samtalen få udleveret et datasæt og en case, som du skal præsentere i Tableau for to af vores managers.

Kribler det i fingrene for at rådgive i big data og business intelligence? Så send os en ansøgning og dit CV.

Stillingen er fuld tid. Vi besætter stillingerne løbende, så send os hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt

Talent Acquisition Team

Talent Acquisition Team