Bliv #DigitalTransformaker

Ambitiøs udbudsspecialist til Devoteam Management Consulting

København • Denmark

Ansættelsestype

Full-time

Profil

Business Process Consulting

Jobbeskrivelse

Stillingen
Som udbudsspecialist vil dine kerneopgaver være projektledelse, rådgivning og primært udførende inden for it-udbud. Du bliver en nøgleperson i vores kunders udbudsprojekter, og har ansvaret for at hjælpe kunderne igennem udbudsprocessen fra start til slut. Det stiller store krav til din faglighed, dine samarbejds- og kommunikationsevner samt grundighed og store ansvarsfølelse på opgaverne. Dit arbejde kommer til at foregå i større offentlige virksomheder og store nationale og internationale virksomheder lokaliseret i Danmark.

Om Teamet
Du kommer til at indgå i vores consulting team Tender & Contract Management. Her er vi 9 kompetente kollegaer, der brænder for faglighed og for at levere rådgivning af høj kvalitet hos offentlige og private kunder. I Devoteams interne udbudsnetværk er tilknyttet yderligere +20 konsulenter, der alle arbejder med udbud i forskellig form. Hverdagen hos Devoteam er alsidig, og det er sjældent, at to dage er ens. At være konsulent hos os skal både være sjovt, motiverende og udviklende - også selvom du er erfaren.

Devoteam er et sted, hvor work life balance tages seriøst, og hvor du inden for meget vide rammer selv bestemmer dit ambitionsniveau med hensyn til indtjening og karriereudvikling. Vi tilbyder store frihedsgrader og fleksibilitet. Til gengæld stiller vi krav til, at kvaliteten er i orden, og at målene opnås.

Om dig
Vi forestiller os, at du efter nogle år som udbudsspecialist har mod på at prøve kræfter med konsulentbranchen eller også er du allerede i konsulentbranchen, men ønsker at komme ind i et miljø, der forener høj faglighed med store frihedsgrader og teamspirit. Du har projektledet udbud eller ønsker at komme til at projektlede udbud.

Faglige kvalifikationer
Du har en relevant akademisk uddannelse, samt:

  • Projektledererfaring – og er gerne certificeret.
  • Du har kompetencer indenfor, eller interesse for de offentlige udbudsregler og for at projektlede udbud.
  • Erfaring med eller kendskab til it-udbud og it-kontrakter
  • Det er en fordel, at du også interesserer dig for/har erfaring fra Contract Management
  • Du behersker dansk på højt niveau i både tale og skrift.

Erfaring fra et konsulentfirma er ønskelig, men ikke et krav, ligesom det er en fordel, at du har kendskab til SKI-aftaler og Statens indkøbsaftaler, og at du har erfaring med gennemførelse af markedsanalyser. Desuden er det en fordel, hvis du kender til Statens it-projektmodel.

Personlige kvalifikationer
Du bliver motiveret af rollen som konsulent, hvor du har kontakt til mange forskellige mennesker og du har følgende personlige egenskaber:

  • Du arbejder omhyggeligt, ansvarligt og effektivt med opgaverne.
  • Du har fokus på at detaljerne er i orden.
  • Du når dine deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten.
  • Du er stabil og vedholdende også under pres eller omskiftelige forhold.
  • Du arbejder godt i teams og har forståelse for, hvordan forskellige roller og kompetencer komplementerer hinanden.
  • Du er god til at opbygge og vedligeholde relationer til andre internt og eksternt.
  • Du forstår og kan sætte dig ind i kundens situation og behov.
  • Du er en god formidler både i skrift og i tale.

Vi tilbyder
Devoteam har næsten uafbrudt været på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser de sidste 20 år, hvilket skyldes en lang række forhold og initiativer – herunder en unik organisering, stærk virksomhedskultur med integrerede værdier, moderne og konsistent ledelsesstil, mange udviklingsmuligheder og medarbejderordninger samt sociale arrangementer.

Ansøgningsfrist
Vi kalder løbende egnede kandidater til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning!

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til kontakte:
Pernille Geil, partner, +45 29138485, pernille.geil@devoteam.com

Om Devoteam
Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler, simplificerer og effektiviserer vi forretning og it. Med nytænkning og moderne teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og it. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

Vores 200 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 7.600 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Du kan læse mere om Devoteam på https://dk.devoteam.com/

Kontakt

Talent Acquisition Team

Talent Acquisition Team