Bliv #DigitalTransformaker

Erfarne ServiceNow konsulenter til Devoteam Technology Consulting

Aarhus • Denmark

Ansættelsestype

Full-time

Profil

IT Service Management

Jobbeskrivelse

Vil du arbejde med branchens dygtigste konsulenter og gøre en forskel hos nogle af Danmarks største virksomheder?

Vi søger tekniske ServiceNow konsulenter til vores kontor i Århus, som drømmer om at gøre en forskel hos nogle af Danmarks største virksomheder med Danmarks mest erfarne konsulenter ved sin side. Uanset om du er i starten af din karriere eller erfaren seniorkonsulent, hører vi meget gerne fra dig.

Danmarks største Service Management-hus
Hos Devoteam Technology Consulting arbejder vi med Service Management og IT Cost Optimization hos nogle af Danmarks største og mest komplekse virksomheder. Vi sælger, implementerer og supporterer løsninger baseret på ServiceNow, Atlassian JIRA, Micro Focus og Apptio. Vi har implementeret løsninger hos virksomheder som Nets, Arla, Topdanmark, Ørsted, DSB, COOP, Københavns Kommune og Region Hovedstaden.

Hvad kommer du til arbejde med?

Som konsulent hos os forventer vi, at du hurtigt går ind og tager ansvar i konkrete opgaver hos vores kunder. Du er fra starten med i projekterne, og er en central del af teamet.

Vi forventer, at din tekniske viden er i top, og at du har dine konsulentfærdigheder eller -potentiale i orden. Relevante produktspecifikke certificeringer inden for ServiceNow og viden om internationale bedste praksis og rammeværk såsom ITIL er en fordel, men du modtager også løbende træning.

Dine ansvarsområder i projekterne er bl.a.:

  • Udvikling og konfigurering af løsninger som understøtter kundens processer
  • Facilitering af møder og workshops med kunder
  • Specificering af processer baseret på kundeinteraktion
  • Design af processer baseret på specifikationer

Du elsker den spændende, alsidige og til tider hektiske hverdag, der følger med konsulentrollen. Er du i starten af din karriere, er det afgørende, at du befinder dig godt i teknisk komplekse miljøer, og at du i gruppesammenhæng skaber fremdrift og ofte havner i en ledende rolle. Er du erfaren konsulent, har du en væsentlig faglig ballast og indgående kendskab til forskellige typer af systemlandskaber. Du trives som eksperten, virksomhederne tilkalder for at få orden på tingene, og formår at bringe din tekniske ekspertise og dine konsulentfærdigheder i spil på optimal vis i dine projekter. Som følge heraf har du en dokumenteret ”track record” med høj kundetilfredshed.

Kvalifikationer

  • Uddannet cand.it, ingeniør, datalog eller tilsvarende
  • Konsulenterfaring fra IT Service Management-branchen
  • Erfaring med ServiceNow eller lignende ITSM-systemer
  • Gerne certficeringer inden for ServiceNow og ITIL
  • God til at konfigurere løsninger
  • Erfaring med JavaScript, HTML, C# eller lign.
  • Nemt ved at sætte dig ind i nye ting, systemer og teknologier
  • God til at håndtere skiftende arbejdsmiljøer, da vi ofte arbejder on-site hos kunderne
  • Udadvendt og har gode sociale egenskaber
  • Stærke analytiske evner
  • Gode formidlingsevner i skrift og tale
  • Flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale

Hvem er du?
Du brænder for at skabe gode, brugbare løsninger, og du sætter dig gerne selv ned og udvikler og implementerer systemløsninger hos kunderne.

Hvem er vi?
Hos Devoteam Technology Consulting er vi et ungt hold på 55+ konsulenter og sælgere. Vi har et fantastisk sammenhold, hvor der både er plads til sjov og hårdt arbejde. Vi er meget nede på jorden og har en pragmatisk tilgang til tingene, samtidig med at vi er ambitiøse og får meget fra hånden. Vi har kontorer både i København og Aarhus.

Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler og effektiviserer vi forretning og IT. Med nytænkning og nutidige teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og IT. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

Vores 250 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 8.000 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Du kan læse mere om Devoteam på http://www.devoteam.dk/

Har du spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte Team Manager, Torben Lauridsen på telefon +45 2327 0054, hvis du har spørgsmål.

Kontakt

Talent Acquisition Team

Talent Acquisition Team

Video