Home>Ledige job>Ambitiøs cand.merc.jur eller HA(jur.) studerende med interesse inden for udbud og kontraktstyring

Ambitiøs cand.merc.jur eller HA(jur.) studerende med interesse inden for udbud og kontraktstyring

Consulting Apprenticeship / Working students Denmark København

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at skabe effektiv forandring?

Har du stærke kommercielle og juridiske kompetencer og har du lyst til at arbejde inden for udbud og kontraktstyring? Drømmer du om at gå konsulentvejen? Og motiveres du af både at kunne forstå forretningsmæssige udfordringer og kunne rådgive om anskaffelsesprocesser? Trives du i spændingsfeltet mellem jura og økonomi? Så er du måske den nye juniorkonsulent i vores consulting team Tender & Contract Management.

Du bliver en del af et stærkt team, der brænder for at rådgive om udbud og kontraktstyring, hjælpe vores kunder med at gennemføre effektive og korrekte anskaffelser, etablere effektive styringsprocesser for udbud og kontraktstyring samt fungere som intern rådgiver inden for udbud for Devoteams mange konsulenter. Du vil få både selvstændige arbejdsopgaver og opgaver, der skal løses i teamet.

Arbejdsopgaverne består bl.a. i

Konsulentprojekter, fx

  • Deltagelse i udbudsprocessen
  • Gennemførelse af udbudsopgaver efter udbudsloven
  • Kvalitetssikring af udbuds- og kontraktmateriale
  • Udarbejdelse af dokumenter i forbindelse med udbudsprocessen

Interne opgaver, fx

  • Opbygning af internt viden
  • Indsamling af nyheder i markedet, domme og kendelser
  • Udarbejde nyhedsbreve

I Devoteam Management Consulting har vi fokus på digital forretningsudvikling dvs. at øge konkurrenceevnen og effektiviteten i virksomheder gennem digitalisering, samt på effektivisering af it dvs. at øge kvaliteten af og reducere omkostninger til it, samt på realisering af gevinster i it- og digitaliseringsprojekter. For at lykkes med det har vi kompetencer inden for bl.a. it-infrastruktur, it-sourcing, it-arkitektur, it-projektledelse, digitalisering og tilhørende økonomi.

Vi arbejder meget projektorienteret, da vores kunder og opgaver har hver deres unikke behov og forløb. Du får derfor en hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Uagtet projekternes størrelse har vi altid et tæt samarbejde med fokus på videndeling og sparring med hinanden.

Din profil

Du læser cand.merc.jur, HA(jur.) el.lign. Du er ambitiøs på studierne og har (haft) studenterjobs og/eller frivilligt arbejde samtidig. Du har færdiggjort din bachelor eller færdiggør den snarest.

Du arbejder selvstændigt, fleksibelt og struktureret. Som person er du serviceminded, pligtopfyldende og initiativtager på løsning af opgaver. Du trives både med selvstændige opgaver samt opgaver for andre konsulenter.

Du er udadvendt, har gode faciliterings- og kommunikationsevner og er velformuleret i både skrift og tale. Du har et godt overblik og du trives med at håndtere mange opgaver samtidigt.

Som juniorkonsulent hos os vil du få stort ansvar, i dine opgaver hvor du blandet andet assisterer i konkrete opgaver for vores kunder, også on-site hos kunderne. Du kan fra starten være med i projekterne og bliver en naturlig del af et team. Vi sørger for, at du får de nødvendige kompetencer og redskaber til at kunne håndtere det.

Vi tilstræber, at du ser dig i konsulentrollen. Vi udfordrer dig til stregen, samtidig med at vi støtter og coacher dig undervejs. Er du klar til mere ansvar, får du mere ansvar. At være ansat hos os skal både være sjovt og motiverende, og med plads til ambitioner.

At være konsulent er spændende og alsidigt. Du får indblik i mange forskellige typer af udfordringer hos kunderne. Du bliver eksperten, som virksomhederne tilkalder for at få styr på tingene, og fordi de gerne vil have kombinationen af Devoteams samlede ekspertise og dine konsulentfærdigheder. Konsulenten vil som en ekstern part se tingene udefra, og har ofte lettere ved at komme igennem med sin rådgivning end en intern ansat. Du vil samtidig lære at møde mennesker på en imødekommende og fagligt kvalificeret måde.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen eller Devoteam, er du meget velkommen til at kontakte Expert Director Pernille Stege Geil på telefon 2913 8485 eller mail pernille.geil@devoteam.com.

Ansøgningsfristen er 29. april 2019.

Om Devoteam

Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler og effektiviserer vi forretning og it. Med nytænkning og nutidige teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og it. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

Vores 200 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 6.700 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Du kan læse mere om Devoteam på http://www.devoteam.dk/

Apply