Home>Ledige job>Fullstack webudvikler

Fullstack webudvikler

Digital Consulting Permanent contract Denmark København

Jobbeskrivelse

Web apps er en afgørende del af mange af vores projekter i Jayway. Vi arbejder hovedsageligt i React, men vi bestræber os på, altid at være opdaterede på populære- og upcoming frameworks. Lige nu er vi på udkig efter en dygtig full-stack webudvikler, der forstår at opsætte en professionel software arkitektur, samt et effektivt workflow. I et team forventer vi, at du kan tage ejerskab og påtage dig ansvaret for at guide teamet i udviklingsprocessen af web, for at nå frem til den bedste løsning, fremfor den nemmeste. Andre gange vil du muligvis være den eneste ekspert indenfor dit fagområde og indgå i et stærkt hold af backend udviklere og UX/UI designere. Vores mål er altid at udvikle innovative og værdiskabende løsninger til vores kunder.

Hos Jayway er alle vores udviklere og designere en del af et “kompetencefællesskab” indenfor hvert fagområde. Det betyder, at du som webudvikler til enhver en tid har mulighed for at sparre og få feedback på forskellige løsninger, tekniske udfordringer og idéer fra resten af web-netværket. Du vil naturligvis være en del af dit lokale team, men derudover vil du også tage del i hele netværket, der indebærer 9 studios, fordelt på 5 lokationer. Kompetenceudvikling er en af vores kerneværdier i Jayway og for os er det uundværligt, både som team og individuelt, at udvide og udvikle kompetencer og viden. Dette bliver praktiseret i form af at opsøge og undersøge ny viden hver især, men også ved at dele og snakke om vores erfaringer i de respektive netværk på kompetencedage.

Kvalifikationer

  • Solid erhvervserfaring som full-stack webudvikler

  • Skrive testbar og skalérbar kode i moderne JavaScript, TypeScript, HTML og CSS

  • God forståelse og erfaring med React, React Native og Node.js

  • Har leveret fuldt funktionelle web apps til produktion

  • Naturlig forståelse for virksomheds strategi og samarbejde samt stærke organisatoriske færdigheder.

  • Nyder at samarbejde tæt med software ingeniører (Frontend, Backend, Mobil), UX designere, projektledere samt kunder, for at indsamle al nødvendig viden til at kunne udvikle den bedste løsning.

  • Altid teste og kvalitets-sikre din kode 

  • Forstå værdien af kode review og déts rolle i software udvikling

  • Dansk arbejdstilladelse.

Vi vil elske, hvis du derudover:

  • Har kendskab og erfaring med andre større JavaScript framework, som Vue eller Angular 2.

  • Har praktisk erfaring med backend sprog og platforme som C#, Java, Kotlin eller PHP

  • Kender til opbygning af toolchains, deployment og andet understøttende teknologi

  • Nyder at være en del af et multidisciplinært team, der sammen skaber meningsfulde innovative løsninger.

  • Er ivrig efter at videreudvikle egne kompetencer så vel som at udvikle og forbedre sig som team. 

  • Kan identificere potentielle forbedringer og aktivt implementere disse i teamet.

  • Forstår, eller er interesseret i at lære, dansk, svensk og/eller norsk.

Firmabeskrivelse

I Jayway København er vi godt 30 kolleger fordelt på udvikling, design, test and administration. Vi benytter ikke outsourcing og værdsætter at lave innovative løsninger sammen med vores kunder i København – gerne on-site.

Vi er gode til agil udvikling, teknologi og kompetenceudvikling. Hvert år arrangerer Jayway Öredev-konferencen i Malmø, hvor Jayway blev stiftet tilbage i år 2000, dengang som et Java-hus. Det har i dag bredt sig til mobiludvikling, web, backend, cloud, AWS, IoT, AR og VR, UX og design. Derfor har vi også fingrene med i Design Matters, Cold Front, holder netværksaftener på kontoret, morgenbriefings og laver vores store Tech Frenzy-event hvert efterår. At holde os opdateret kommer helt naturligt.

Ialt er vi 250 ansatte i Jayway fordel på kontorer i Malmö, Stockholm, Halmstad, København og San Francisco. Jayway er en del af Devoteam, der har 6800 ansatte i 18 forskellige lande.

Yderligere informationer

Som Jayway’er i København får du:

  • 10 kompetencedage om året inkl. en årlig tur til udlandet.

  • Computer, telefon samt telefonabonnement.

  • Sundhedsforsikring og massageordning.

  • Frokostordning på kontoret.

  • Arbejdsuge, der tillader en sund work-life balance 

  • Lyst og afslappet kontormiljø mellem Kgs. Nytorv og Nørreport.

  • Sociale arrangementer i løbet af året. Det kan være alt fra go-cart, biografture, spilleaftener, etc. En til to gange om året arrangeres en dag, hvor vi inviterer partnere og familier med.

Vores ansættelsesprocess.

Vi indkalder de egnede kandidater til samtale for at høre mere om dig og præsentere os selv. Er der gensidig interesse, stiller vi dig en faglig opgave som du præsenterer ved andet møde. Vurderer vi, at du også fagligt er et godt match, inviteres du ind til at møde resten af vores team over en frokost eller et socialt arrangement. Hvis kemien fortsat føles rigtig for begge parter, vil vi

glæde os til at byde dig velkommen hos Jayway!

Apply