Home>Ledige job>Service Management Seniorprojektleder til Devoteam Technology Consulting

Service Management Seniorprojektleder til Devoteam Technology Consulting

Project Management Permanent contract Denmark Danmark

Jobbeskrivelse

Vil du arbejde med branchens dygtigste konsulenter og gøre en forskel hos nogle af Danmarks største virksomheder? Vi søger lige nu en erfaren seniorprojektleder til at tage styringen i en række store implementeringsprojekter inden for Service Management. 

Danmarks største Service Management-konsulenthus
Hos Devoteam arbejder vi med Danmarks største og mest komplekse virksomheder. Vi sælger, implementerer og supporterer løsninger baseret på ServiceNow, Atlassian JIRA, Micro Focus, Automation Anywhere og Apptio. Vi har implementeret løsninger hos virksomheder som Nets, Arla, Topdanmark, Ørsted, DSB, COOP, Københavns Kommune og Region Hovedstaden.

Hvad kommer du til arbejde med?
Som projektleder er du den drivende i implementeringsprojekter hos vores kunder i tæt samarbejde med de tekniske konsulenter. Du vil bl.a. være ansvarlig for at gennemføre projekterne fra start til slut, definere scope i samarbejde med kunden, styre vores leverancer og udarbejde succeskriterier, business case, projektplan og kravspecifikation. Du følger op på alle aspekter undervejs, kommunikerer sikkert med projektets interessenter og sikrer en effektiv overdragelse fra udvikling til drift.

Internt vil du have en nøglerolle i forhold til det kontinuerlige arbejde med at videreudvikle vores leverancemodel og procesimplementeringskoncepter og -metoder, ligesom du har mulighed for at være med til at definere de løsninger, vi vil tilbyde vores kunder i fremtiden.

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med Danmarks dygtigste og mest erfarne konsulenter ved din side. Hverdagen hos Devoteam er alsidig, og det er sjældent, at to dage er ens. At være konsulent hos os skal både være sjovt, motiverende og udviklende – også selvom du er erfaren!

Kvalifikationer

  • Omfattende viden om IT Service Management
  • Arbejdet i og med IT Service Management systemer
  • Erfaren og certificeret på rette niveau indenfor både projektledelse og ITIL
  • Nemt ved at sætte dig ind i nye ting, systemer og teknologier
  • God til at håndtere skiftende arbejdsmiljøer
  • Udadvendt
  • Stærke analytiske evner
  • Gode sociale egenskaber
  • Gode formidlingsevner i skrift og tale
  • Flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale

Hvem er du?
Du befinder dig godt i teknisk komplekse miljøer, men har også en stærk forretningsviden. Du vil modtage løbende træning efter behov, men vi forventer, at dine konsulentfærdigheder er i top, og at du er domæne-ekspert indenfor ITIL-rammeværket. Vi forventer desuden, at du bl.a. har projekterfaring med:

  • IT Service Management
  • Systemudvikling og -implementering
  • Optimering af processer – primært ITIL
  • Agile og innovative metoder, vandfaldsmetoder og projektlederværktøjer
  • Bred domæneviden inden for forskellige forretningsområder 

Yderligere informationer

Hvem er vi? 
Hos Devoteam Technology Consulting er vi et ungt hold på 50+ konsulenter og sælgere. Vi har et fantastisk sammenhold, hvor der både er plads til sjov og hårdt arbejde. Vi er meget nede på jorden og har en pragmatisk tilgang til tingene, samtidig med at vi er ambitiøse og får meget fra hånden. Vi har kontorer både i København og Aarhus.

Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler og effektiviserer vi forretning og it. Med nytænkning og nutidige teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og it. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

Vores 200 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 6.700 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Du kan læse mere om Devoteam på http://www.devoteam.dk/

Har du spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte Team Manager, Tom Lindstrøm på + 45 4117 9599, hvis du har spørgsmål. 

Apply